Reformer Pilates

Reformer Pilates er træning på en maskine. Den hedder en reformer, og den ser mere kompliceret ud, end den er. Du ligger, sidder eller står på en slæde, der glider frem og tilbage på skinner, og fjedre under slæden bestemmer, hvor tungt det er. Alt derfra handler om, hvordan du bevæger dig.

Kvinde i et udfald på reformeren, den ene fod på slæden og armene strakt ud.

Maskinen, forklaret uden fagsprog

En reformer består af fire dele, du kommer til at bruge hver eneste gang.

Slæden er den flade, polstrede plade, du ligger eller sidder på. Den kører på skinner og bevæger sig, når du skubber eller trækker.

Fjedrene sidder under slæden og kan sættes til og fra. De er modstanden. Flere fjedre gør slæden tungere at flytte — men i nogle øvelser gør de den også nemmere at holde stille. Det er den detalje, der overrasker de fleste: fjedrene er ikke kun vægt, de er også støtte.

Fodbaren er den polstrede stang for enden. Du sætter fødderne mod den, når du arbejder med benene, og skubber slæden væk fra dig.

Stropperne løber gennem trisser i hver side. Du holder dem i hænderne eller sætter fødderne i dem, og de gør det muligt at arbejde med arme, ryg og ben i hele bevægebanen — også bagud, hvor de fleste maskiner stopper.

Dertil kommer skulderblokkene, der holder dig på plads, når slæden vil skubbe dig opad. De er grunden til, at du kan presse hårdt fra uden at glide.

Hvad det gør ved kroppen

Reformeren træner styrke. Modstanden fra fjedrene er reel, og du arbejder mod den i hver eneste øvelse.

Den træner smidighed, fordi bevægelserne går gennem hele banen. Du strækker ud i den ene ende af en øvelse og bøjer sammen i den anden, i stedet for at arbejde i et lille udsnit.

Den træner holdning. Bevægelserne starter fra midten af kroppen, og maven og den dybe rygmuskulatur arbejder i næsten alt, du laver — også når øvelsen ser ud til at handle om benene.

Og den træner kontrol, præcision, balance og koordination. Slæden bevæger sig under dig. Du kan ikke bruge fart som genvej, for jo hurtigere du går, jo mindre styrer du. Det er derfor, tempoet er lavt, og det er derfor, det virker.

Én kvinde midt i en øvelse på reformeren, set i profil, koncentreret

Derfor er det skånsomt

Der er ingen stød. Du hopper ikke, du lander ikke, og der er ingen vægte, der falder ned mod dig. Modstanden kommer fra fjedre, der giver efter og tager imod, i stedet for fra jern, der bare vejer.

Det betyder to ting. At du kan arbejde hårdt uden at belaste led og ryg på samme måde som ved løb eller tunge løft. Og at modstanden kan sættes ned til meget lidt eller op til meget — på den samme maskine, i den samme øvelse, midt i den samme time.

Reformer Pilates og mat-Pilates

Øvelserne har fælles ophav, og principperne er de samme: kontrol, præcision, åndedræt, bevægelse fra midten.

Forskellen er modstanden. På måtten er din egen kropsvægt det eneste, du arbejder mod. På reformeren kan modstanden både øges og mindskes — og det er den anden halvdel, der gør forskellen. En øvelse, du ikke kan udføre på måtten, kan lade sig gøre på reformeren, fordi fjedrene hjælper dig gennem den del, du ikke selv kan bære endnu.

Derfor er reformeren ofte det nemmere sted at begynde, selvom maskinen ser ud som det modsatte.

Hvad det ikke er

Det er ikke løbebånd og intervaller. Pulsen kommer op — mest på de hold, der arbejder sammenhængende og med hele kroppen — men arbejdet handler om, hvordan du bevæger dig, ikke om at holde pulsen på et bestemt niveau.

Det er ikke tung styrketræning. Du kommer til at ryste, og det kommer til at brænde, men du løfter ikke maksimalt.

Og det er ikke afspænding. Der er ingen lange pauser og ingen del af timen, hvor du bare ligger. Der arbejdes fra første øvelse til sidste.

Sådan træner vi hos Maní

Vi retter. Instruktøren står ikke foran holdet og tæller. Hun går rundt mellem reformerne, ser hvordan du udfører øvelsen, og retter dig — med ord, og ofte med hænderne, fordi en hånd på et skulderblad flytter mere end en forklaring. Vil du helst ikke røres, siger du det til instruktøren inden timen, og så bliver du ikke det.

Vi bygger op. Fjederindstillingen er individuel. To personer ved siden af hinanden kan lave den samme øvelse med hver sin modstand, og ingen af dem laver den forkert. Progressionen ligger i, hvor præcist du udfører bevægelsen — ikke i hvor mange fjedre du har på.

Instruktøren kender dig. Hun ved, hvad du arbejdede med sidst, og hun bruger dit navn.

Vi guider på tre måder: verbalt i salen, visuelt på maskinen, og fysisk ved den enkelte, hvor der er behov for det.

Programmerne er lagt af en fysioterapeut. Det gælder alle hold, og det er derfor, du kommer hele kroppen rundt på de 55 minutter.

Ud over reformeren bruger vi bold, Pilates-ring, håndvægte, elastik og stang. Ikke i hver time, og aldrig for at gøre det mere kompliceret — men fordi nogle øvelser bliver tydeligere med noget i hænderne.

Instruktør bøjet ind over en reformer med hånden på en deltagers ryg

Hvor ofte

To gange om ugen er det punkt, hvor de fleste mærker en forskel på holdning og styrke inden for få måneder. Én gang om ugen vedligeholder. Tre eller flere gange giver hurtigere progression, forudsat at du sover og spiser efter det.

Der er ingen grund til at begynde højt. Kroppen vænner sig til bevægelserne, før den vænner sig til belastningen.

FAQ

Skal jeg have trænet Pilates før?

Nej. Fjedrene kan sættes, så en øvelse passer til den, der starter i dag, og til den, der har trænet i årevis.

Hvad skal jeg have på?

Tætsiddende tøj, så instruktøren kan se, hvordan du bevæger dig, og gripsokker. Gripsokker medbringer du selv — har du dem ikke, kan de købes hos os.

Hvor lang er en time?

55 minutter.

Får jeg ømme muskler?

Sandsynligvis, de første gange, og typisk i mave og inderlår. Det aftager, når kroppen har vænnet sig til bevægelserne.

Læs videre: Sådan foregår en time · Første gang · Hvem det er for · Prøvehold

Prøv det først

Et prøvehold er gratis, og du binder dig ikke til noget. Medlemskab fra 699 kr/md.

Skriv dig opSe medlemskaber